25-10-2017

Nyhedsbrev fra Bøgelund

Kære forældre

Her følger nyt fra Bøgelund

Personale

Mandag d. 16. oktober starter Mathilde sin 1. praktik på Bøgelund, som slutter 1. december 2017. Velkommen til Mathilde

Aktiviteter

Mandag:   Værksted (v. Behram)

Tirsdag:   Yoga i det røde hus kl. 14.45-15.45 (v. Dragica)

Onsdag:   Værksted (v. Behram)

Torsdag:   Yoga i det røde hus kl. 14.45-15.45 (v. Dragica)

Fredag:    Værksted (v. Behram)

Alle dage vil der derudover være krearum.

Aktiviteterne er et tilbud til børnene. Det kan være en god idé, at hvis I taler om det hjemme at give os besked, hvis der er noget vi kan/skal være særlig opmærksom på.


Vedr. yoga er der opslag på tavlen, hvor I bedes notere jeres barn på, hvis barnet som udgangspunkt kan deltage; det er nemlig yderst vigtigt, at undgå så vidt muligt at aktiviteten forstyrres. Hvis man derfor forhåndstilmelder sit barn, kan man først afhente kl. 15.45. Der er plads til 12-14 børn ad gangen, så man kan ikke forvente at deltage hver gang.

Mobiltelefonpolitik

I 2012 udarbejdede personalet i samarbejde med forældrerådet en mobiltelefonpolitik, herunder visse restriktioner. Politikken er netop lagt ud på forældreintras opslagstavle. Man kan ligeledes finde den på vores hjemmeside.

Vi oplever forskellige brud på politikken, bl.a. børn der ringer fra armbåndsure, børn der bruger forskellige apparater til at filme eller tage billeder af hinanden. Vi vil derfor bede jer forældre om, at hjælpe med at overholde reglerne og lade alle apparater der kan ringe eller filme blive hjemme eller slukket i tasken. Udover telefoner gælder dette således også i-pads, ipods, m.m. Dette gælder også fredage.

Hvilken klasse bliver på Bøgelund?

Som altid er der ”skiftedag” 1. maj i HFO. Dog er der som regel én 0. klasse, der skal forvente at blive et år mere på Bøgelund. Som altid gælder reglen om det geografiske princip. I dette skoleår betyder det, at hvis der er én – og kun én klasse der skal blive på Bøgelund, bliver det 0.B.

Legetøj o.a.

Om fredagen – og kun fredagen - må børnene tage legetøj med. Vi oplever fra tid til anden at børnene mister deres legesager, f.eks. pokemon-kort. Vi vil endnu en gang understrege, at det er på eget ansvar. Vi kan ikke påtage opgave at finde forsvundne sager. Vi taler gerne med børnene om hvad der er dit & mit, men det er ingen garanti for at tilvejebringe forsvundne sager. Vi anbefaler evt. navn i legetøj/Nintendo (i skrivende stund er der fortsat en Nintendo uden ejermand på Bøgelunds kontor). Hvad angår kort kan man lade sine bedste kort blive derhjemme og tage dem med, man vil bytte.

Afkrydsning

Når I henter jeres barn, vil vi bede jer om at sikre, at det er jeres barn, der krydses ud. Vi oplever desværre at børn der hentes, er krydset ud af andre. Tak på forhånd.

 

Venlig hilsen - på personalets vegne -
Yngvar