udvalgte Billeder. projekt efter år 2016 rollespil forløb

Rollespil for HFO1 og HFO2

 

Som pædagogisk startskud for den nye HFO Byskolen lægger vi ud med et rollespilsprojekt over 6 uger. Vi starter tirsdag d. 6. september.

Projektet har 2 formål:

1)      personalet på tværs af afdelingerne lærer hinanden at kende gennem et praktisk samarbejde om rollespil

2)      Børn på tværs af afdelingerne lærer hinanden at kende gennem fælles rollespil.

 

Vi har besluttet, at deltagelse i projektet er fra 1. klasserne og opad. 0. klasserne møder således i denne periode ind på Bøgelund, som de plejer. Baggrunden for denne beslutning er, at vi vurderer, at deltagelse for 0. klasserne vil være for krævende for dem.

1.b deltager på lige fod og vil derfor i denne periode være i Vinkelhuset. Pædagog fra Bøgelund følger med ned i Vinkelhuset. Der udsendes nærmere information vedr. 1.b.

I de 6 uger vil der være forskellige værkstedsaktiviteter, som hele institutionen arbejder sammen om. Af værksteder kan nævnes: Narrens værksted, læder, våben, smykke, fane, magi og kroværksted. Værkstederne foregår tirsdage, onsdage og torsdage. Om fredagen spiller vi liverollespil.

Der kræves ikke tilmelding til deltagelse i projektet, da vi kører værkstederne som åbne værksteder. Hvis der er trængsel på værkstederne må børnene i stedet vente på tur.

I uge 41 er planen, at vi om tirsdagen d. 11. oktober laver et stort fælles liverollespil, mens vi overvejer at lave et aftenrollespil for 3. klasserne sammen med klubben om torsdagen d. 13.oktober. Mere information følger.

Der vil blive udsendt oversigt over ugernes aktiviteter.

Vi skal gøre opmærksom, at vi har lavet en ambitiøs og stram projektplan. Der tages således forbehold for ændringer/aflysninger i programmet ved sygdom o.a.

Rigtig god fornøjelse. Håber børnene vil synes godt om projektet.

 

Med venlig hilsen

Lars Nielsen